-----------------------------------

Guide: Markedsføring for psykologer og terapeuter

af Content marketing

Som psykolog eller terapeut er du specialist i at hjælpe andre.

Selvom salg indeholder meget psykologi, så er det formentlig ikke din yndlingsdisciplin. 

For mange i faget føles salget ubehageligt. Du vil jo gerne hjælpe mennesker, som har behovet – ikke “pådutte” dem en ydelse.

Der findes heldigvis bedre veje til salg som psykolog eller terapeut end det opsøgende salg.

Det handler om at hjælpe dine fremtidige klienter til at blive klar til at møde dig i klinikken.

Derfor får du denne guide, som hjælper dig med at blive skarp på din markedsføring, så kunderne kommer til dig. 

Troværdighed og tillid er den vigtigste valuta for psykologer og terapeuter

Fundamentet for en god markedsføring af dig som psykolog eller terapeut er tillid og troværdighed. 

Her hjælper content marketing dig.

Frem for at være anmassende og presse noget ned over hovedet på din målgruppe, skal du: 

  • Hjælpe dem ved at dele ud af din (store) faglige viden – ja, gratis!
  • Hjælpe dem med at finde den rette psykolog/terapeut for dem
  • Skabe troværdighed om dit personlige brand (og ja, sådan et har du som psykolog eller terapeut – om du vil det eller ej)

Med online markedsføring og content marketing kan du nøje målrette dine budskaber til en bestemt målgruppe. Meget nemmere end i “de gode gamle dage”, hvor avisannoncer var vejen frem til synlighed.

Der er fem grundlæggende discipliner inden for online markedsføring, som hjælper dig med at få flere klienter. 

1. SEO – søgemaskineoptimering
En søgemaskineoptimeret hjemmeside og opsætning af Google My Business
(Så klienterne finder dig, når de søger på dine ydelser)

2. Blogging
Del ud af din faglige viden, så du skaber troværdighed om dig som person og din faglighed

3. Sociale medier
Vis din personlighed på sociale medier

4. Nyhedsbreve / e-mail markedsføring
Påvirk dine potentielle klienter løbende via dit nyhedsbrev – så de får tillid til dig

5. Annoncering
Brug lidt annoncekroner på Facebook, Instagram eller Google for at komme hurtigere mod målet

De fem metoder får du uddybet her: 

#1: Bliv fundet på Google, når dine kunder søger

Har du allerede en hjemmeside – eller skal du have lavet én – så er det vigtigt at tage højde for Google. 

Søgemaskineoptimering (SEO = Search Engine Optimization) betyder, at du via tekster (og teknik) sørger for, at din hjemmeside dukker op, når dine kunder googler efter ydelser som dine.

Det er det, vi i markedsføringssprog kalder en “varm målgruppe”. Når først man søger specifikt på Google, så har man erkendt sit problem eller behov. 

Når en potentiel klient allerede har erkendt et behov for et forløb, vil personen ofte søge efter:

  • Psykologer eller terapeuter i nærområdet
  • Psykologer eller terapeuter, som er specialiserede i præcis deres problemstilling

Lokal SEO – bliv fundet på geografi

Du har formentlig en klinik. Placeringen af den betyder, at du har et “geografisk opland” i forhold til kunderne. 

De færreste vil formentlig køre hele vejen igennem landet for en eller flere sessioner, selvom faglighed selvfølgelig vægter tungt.

Derfor giver det rigtig god mening at optimere din hjemmeside mod lokale søgninger.

Søgninger, som kombinerer din titel og din geografi. 

For eksempel: 

“Psykolog Odense”

“Psykoterapeut Vejle”

“Familieterapeut Aalborg”

Problemspecifik SEO – bliv fundet på dit speciale

Dine kunder googler måske ikke kun din titel og geografiske placering. De står måske med et konkret problem, som de gerne vil have hjælp til at løse. 

Det kan være stress, angst, bøvl i familien eller parforholdet, PTSD, fobier eller hvilke udfordringer terapi kan være med til at løse. 

Har du et speciale, som du gerne vil have flere kunder på, er det derfor oplagt ikke kun at tænke lokal SEO, men også problemspecifik SEO, ind. 

Eksempler: 

“Parterapi København”

“Stressbehandling Sønderborg”

“Familieterapi Ringkøbing”

På den måde øger du chancen for, at dine kunder finder dig organisk. Og organiske søgninger… de er gratis.

Google My Business – sæt din klinik på landkortet

Som psykolog eller terapeut har du højst sandsynligt en fysisk klinik. Det betyder, at du har en adresse. Adresser kan blive fundet på Google. 

Med Google My Business får du sat din klinik på landkortet – Google Maps.

Det betyder, at du dukker op, når dine mulige klienter for eksempel googler på “Psykolog Odense” eller “Parterapeut Vejle”. 

Men glæderne stopper ikke der. 

De lokale søgninger er ofte højt placeret i Googles søgeresultater.

Det giver rigtig god mening at begynde med dit arbejde med søgemaskineoptimering. 

Her fanger du en “varm målgruppe”, som har et erkendt problem/behov og får dem ind på din hjemmeside. 

Sådan opretter du din klinik på Google My Business

  1. Gå ind på Google My Business via dette link: https://www.google.com/intl/da_dk/business/ 
  2. Klik på “administrér min profil”
  3. Følg guiden og udfyld oplysningerne om din virksomhed
  4. Nu sender Google dig et postkort med en kode. Der kan gå op til 14 dage. 
  5. Når du modtager postkortet, guider Google dig igennem resten af processen

#2: Blogging: Del ud af din viden

Tillid til en psykolog eller terapeut er vigtig, når dine potentielle klienter skal vælge den rette fagperson for dem. 

Derfor sker det, at der går måneder eller flere år fra en potentiel klient opdager dig, til de faktisk handler på deres problem og kontakter dig.

En måde at opbygge tillid er ved at dele ud af din viden.

Det kan du gøre på flere forskellige måder: 

1. Start en blog
Skriv indlæg om de udfordringer, dine (drømme)klienter typisk har – og hvordan de kan løse dem

2. Lav videoer
Er du ikke meget for at skrive, kan du overveje at lave videoer i stedet. Men læg dem alligevel gerne på din blog.

3. Lav en klassisk “brevkasse”
Du kender formatet fra damebladene. En klassisk brevkasse, hvor din målgruppe kan fortælle om deres situation og bede om dit input (selvfølgelig i anonymiseret form), kan vise andre potentielle klienter, hvordan du arbejder.

4. Start en podcast
Kan du hverken lide at skrive eller lave video, kan det være, at en podcast mere er noget for dig i forhold til at dele ud af din viden. Igen: Sørg for at lægge podcasten på din blog (også), så du får SEO-juice ud af indsatsen.

Det vil ikke kun skabe værdi for dine besøgende. 

Hvis du formår at lave indhold med de spørgsmål, som dine potentielle klienter stiller på Google, så bliver du også belønnet af søgemaskinen med bedre placeringer.

Det betyder, at hvis du først én gang har skrevet et blogindlæg om, hvordan forældre håndterer konflikter mellem søskende, så bliver det ved med at arbejde for dig i mange år frem.

At dele ud af din viden er den bedste investering, du kan gøre i din markedsføring.

Fordi du:

  • Får “hevet” potentielle klienter ind i dit univers fra Google
  • Giver potentielle klienter muligheden for at se dig an og få en relation til dig
  • Etablerer dig som eksperten på dig fagområde

Har du svært ved at finde på idéer til, hvad du skal blogge, podcaste eller lave videoer om? 

Så tjek det her blogindlæg, hvor jeg deler 10 metoder til at få idéer til indhold.

#3: Vis din personlighed på sociale medier

Inden vi går i gang med dette punkt: Jeg ved det godt. 

Du kan ikke lide det. 

Hvis du er som psykologer og terapeuter er flest, bryder du dig ikke om, at det handler om dig. Du kom trods alt ind i dit fag for at hjælpe andre.

Men i forhold til at få nye klienter, kommer du dårligt uden om sociale medier

Sociale medier som Facebook, Instagram og LinkedIn er nemlig fænomenale til at vise din personlighed, værdier og holdninger. Og det skaber – igen – tillid.

Du skal holde dig to ting for øje her: 

1) Vælg hellere ét medie og gør det godt

Fokusér helst på at gøre én ting rigtig godt, end at gøre tre ting jævnt dårligt. 

Med det mener jeg: Vælg den kanal, hvor der er flest personer i din målgruppe. 

Er du eksempelvis erhvervspsykolog, er LinkedIn mest oplagt. 

Arbejder du derimod med mødre til mindre børn, så er Facebook eller Instagram gode bud på en vigtig kanal.

2) Del indhold med udgangspunkt i din målgruppe

Når du har valgt et socialt medie, skal du lave indhold til det.

Du har både mulighed for at dele dine blogindlæg (eller podcast, videoer eller hvilket længere format du har kastet dig over), dine små hverdagsobservationer fra klinikken, billeder, kundeudtalelser eller holdninger til aktuelle temaer i medierne. 

Det vigtige er selvfølgelig at tænke på, hvad din målgruppe vil synes er interessant at læse, klikke på, kommentere, like og dele.

Overvej også at lave en contentplan eller indholdsplan. På den måde sikrer du, at du løbende får delt indhold, så din side/profil ikke bliver tom.

#4: Påvirk målgruppen gennem nyhedsbreve

Selvstændige og virksomheder, som lever af at sælge viden og ydelser, har ofte god gavn af at bruge nyhedsbreve i deres markedsføring.

For mens Facebook, Instagram eller LinkedIn kan lave algoritmen om og “ødelægge” din gratis rækkevidde, så er din e-mailliste dit eget medie.

De fleste potentielle klienter skal påvirkes flere gange, før de vælger dig. Derfor er nyhedsbreve ekstremt effektive, fordi du både kan opbygge tillid til dig som fagperson og samtidig sende mails til dine nye tilmeldte automatisk.

Overvejer du nyhedsbreve i din markedsføring, har jeg lavet et minikursus i, hvordan du kommer i gang. 

Du hapser det bare lige her. 

#5: Sæt fut i din markedsføring med annoncering

Du kan gøre alt i denne guide stort set gratis, hvis vi fraregner din egen arbejdstid. Med undtagelse af dette punkt. 

Nogle gange tager de organiske/gratis initiativer tid. 

Er du utålmodig med at få nye klienter ind, så kan du bruge lidt annoncekroner på Facebook, Instagram eller Google Ads.

3 typer af Facebook-annoncer

Like-annoncer

Er du nystartet, og vil du gerne have flere følgere? Så kan du køre en “like-kampagne” målrettet dine potentielle kunder, hvor din kampagnemålsætning er at få flere følgere

Trafik-annoncer til dine blogindlæg

Vil du gerne have, at dine blogindlæg (eller podcast, videoer osv.) når længere ud? Så kan du køre en trafikkampagne.

Lead-annoncer

Vil du gerne have flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev, så du (nærmest gratis) kan markedsføre dig direkte til din målgruppe? 

Så hjælper Facebook lead-annoncer dig med at få flere tilmeldinger. 

Du kan naturligvis også promovere konkrete tilbud eller forløb. Men her skal du være opmærksom på, at en “kold målgruppe” – altså, personer, som ikke nødvendigvis kender dig eller har erkendt deres behov endnu – kan være dyre at annoncere til. 

Så vær lidt ekstra omhyggelig med dit valg af målgruppe, hvis du vil køre annoncer med konkrete tilbud.

Google Ads – bliv fundet når dine kunder søger

Vil du øge chancen for at blive fundet, når dine kunder googler, kan du annoncere med Google ads. 

Annoncer på Google dukker op som de første.

Det er det, man på “nørdsk” kalder SEM – search engine marketing – eller Paid Search

Du betaler altså for at dukke op som de første resultater, når din målgruppe googler bestemte ord.

I modsætning til SEO/søgemaskineoptimering dukker annoncerne altså op først, uanset hvilken placering du har i de organiske (gratis) søgeresultater.

Google Ads kan være en god måde at drive trafik til din hjemmeside på. Eksempelvis, så du kan køre retageting annoncer på Facebook eller Instagram eller samle tilmeldinger til dit nyhedsbrev.

Du betaler for hver gang, en potentiel klient klikker på din annonce.

Men en advarsel: 

Googles annonceplatform er lidt af en mundfuld. Du kommer længst med din investering, hvis du løbende indsamler data, analyserer på dem og optimerer dine kampagner.

Derfor kan det være en god idé at tage fat i en specialist, som kan hjælpe dig. 

Begynd et eller to steder – og byg derefter ud

Du behøver selvfølgelig ikke gå i gang med det hele på én gang. Det kommer hurtigt til at virke uoverskueligt.

Du kan i stedet vælge nogle enkelte områder, hvor du fokuserer din indsats til en begyndelse. 

For eksempel kan du: 

  • Fokusere på søgemaskineoptimering/SEO, så du bliver fundet på lokale (“Psykolog Århus”, eksempelvis) og problemspecifikke søgninger (som for eksempel “Familieterapi Hundested”). 
  • Vise din personlighed og faglighed på sociale medier med opslag, der tager udgangspunkt i din målgruppe og fortæller små historier fra din hverdag i klinikken

Har du brug for hjælp?

Contentsnedkeren har specialiseret sig i content marketing, som hjælper psykologer, terapeuter, konsulenter og andre “videnstunge” fagpersoner med at få flere klienter og kunder.

Jeg hjælper naturligvis også gerne dig i gang, så du får overblik over, hvad der er vigtigst at komme i gang med først, og så du ikke skal sætte dig ind i det hele selv.

Få 20 minutters uforpligtende og gratis sparring.

Skriv dit navn og telefonnummer i formularen nedenfor. Så ringer jeg dig op inden for maks 24 hverdagstimer. 

Book en uforpligtende samtale

Få en forlomme: Snup en guide eller et minikursus

Du er også velkommen til at tage en af Contentsnedkerens værktøjer her. 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forfatteren

Hvem skriver? 

Ninna Andreasen, journalist.

Jeg er uddannet journalist og har specialiseret mig i content marketing.

Det har jeg, fordi jeg tror på, at fremtiden tilhører de virksomheder, der har oprigtig empati for deres målgruppe og hjælper dem – frem for at kvæle dem med salgsgas.

Jeg driver Contentsnedkeren.

Min mission er at hjælpe virksomheder til at få nye kunder og større salg gennem godt online indhold.

Det gør jeg ved at hjælpe dig med din content marketing-strategi, producere indhold og skrive tekster, som giver dig salg og loyale kunder.

 

Lad os holde kontakten

Kontakt

Send mig en mail her

 

Du er velkommen til at sende mig en mail via formularen nedenfor, hvis du ønsker at booke et afklaringsmøde eller en bestemt ydelse. Du kan også fange mig på telefonnummer 4262 2470 på hverdage mellem klokkn 8 og 17.

Læs også

Flere indlæg om emnet

 

5 måder du kan bruge en blog i din markedsføring

En blog kan være enormt effektiv del af din markedsføring. Både som selvstændig, virksomhed og personligt brand.

Der er særligt fem måder, du kan gøre brug af en blog til at få synlighed og kunder på.

Share This