-----------------------------------

“Vist eller vidst?”: 12 klassiske stavefejl – og hvordan du undgår dem

af | Skrivetips

Hedder det “vist” eller “vidst”? “Ligge” eller “lægge”?

Der findes slåfejl, som skyldes vores fingres hurtige løb hen over tastaturet.

Men der findes også klassiske sprogfejl, som er så udbredte, at travlhed på tasterne ikke kan bortforklare dem.

Selvom du har godt styr på retstavning og grammatik, begår du muligvis nogle af disse udbredte stavefejl. 

Skal vi få rettet op på det?

1) “Vist” eller “vidst”?

“Det kan jeg vist ikke”… eller er det sikkert og “vidst”? 

Et stumt “d” kan være frustrerende. Og det er selvfølgelig det lille bogstav, som snyder os gang på gang.

“Vidst” er datidsformen af “at vide”.

“Vist” er sådan en lille, valgfri fætter, du ofte selv bestemmer, om du vil have med eller ej. Ofte for at understrege, at du ikke er helt sikker.

Kommer du i tvivl, om du skal tilføje eller fjerne et stumt d, kan du bruge denne huskeregel:

Hvis du kan skifte “vist” ud med “vistnok”, så er det uden “d”. 

Spred gerne budskabet. 

2) “Ligge” eller “lægge”?

Mange dansklærere burde få en form for genetillæg for gentagende og psykisk belastende arbejde.

Alene, fordi de har forklaret forskellen på “at ligge” og “at lægge” hundreder af gange.

Det er en klassisk, dansk sprogfejl, fordi ordene lyder ens, når vi udtaler dem. Desværre betyder de noget helt forskelligt. Derfor kan vi ikke bare bytte rundt på dem.

“Ligger” beskriver en person eller et objekt i stilstand, mens “lægger” beskriver en bevægelse.

Huskeregel:

Hønen lægger æg.

Hønen ligger på sine æg. 

Desværre stopper bøvlet ikke her. Det er nemlig ikke kun i nutidsform, at “ligge” og “lægge” driller. 

(Og før jeg får komma-nørderne på nakken, fordi jeg har sat et komma foran et “at” med et efterfølgende udsagnsord i forrige sætning, så bemærk, at “ligge” i det her tilfælde er brugt som et navneord. Bare for at gøre forvirringen total.)

Rigtig mange forveksler også datidsformerne. 

Når “ligger” bøjes i datid, hedder det “”. Men når vi bøjer “lægger” i datid, hedder det “lagde”.

Men du kan høre folk sige ting som:

“Jeg lagde i sengen med influenza” eller “Bageren lagde i Nørregade”.

Og helt galt bliver det i kort tillægsform, hvor man kan høre sætninger som: 

“Jeg har lagt på sofaen hele weekenden” (hvor det egentlig er, at “jeg har ligget på sofaen hele weekenden”). 

Så for overblikkets skyld: 

StilstandBevægelse
(Nutid) Hønen ligger på æggene(Nutid) Hønen lægger æg
(Datid) Hønen på æggene(Datid) Hønen lagde æg
(Kort tillægsform) Hønen har ligget på æggene(Kort tillægsform) Hønen har lagt æg

Og så har vi vist plukket det fjerkræ!

3) “Sådan” eller “sådanne”?

Hvordan det er opstået, må skriveguderne vide.

Men jeg ser jævnligt sætninger som: 

“Sådanne en kjole kunne jeg godt tænke mig.”

Min private teori er, at afsenderen tænker, at “sådanne” lyder mere seriøst end “sådan”. Men det er gætværk.

Problemet er, at det betydningsmæssigt er to forskellige ting. 

“Sådanne” refererer til flere personer eller objekter, mens “sådan” enten refererer til én person/ting eller er et biord, som du kan bruge i samme betydning som “således”.

Eksemplerne får du her 

Reference til én person: 

Sådan et menneske køber typisk en Audi eller en Mercedes.” 

Reference til flere personer:

“Sådanne mennesker køber typisk en Audi eller en Mercedes.”

Huskereglen er: 

Har du med et enkelt eksemplar af en ting eller et menneske at gøre, skal det være “sådan”.

Er der flere, slipper du fint af sted med “sådanne”. 

4) “Nogle” eller “nogen”?

Som inkarneret jyde klokker jeg konstant i de her to, når jeg taler. 

Men de er ikke to størrelser, vi bare kan bytte rundt på efter smag og behag.

“Nogle” betyder, at vi har med flere ting eller mennesker at gøre. 

“Nogle dansklærere har forklaret det rigtig mange gange.”

“Jeg kender nogle folk i Tanzania.”

“Nogle fisk svømmer mod strømmen, mens andre svømmer med.”

Pointen er: Du bruger “nogle” til at skelne mellem individer/objekter, som er en del af en større gruppe.

“Nogen” er en lidt mere speget sag. 

Det handler om situationer, hvor du bruger:

Sætninger med “ikke”

Altså, sætninger som indeholder en benægtelse.

For eksempel: Der kommer ikke nogen til festen.

Sætninger, som er et spørgsmål

Eksempelvis: Er der nogen hjemme?

Sætninger med “hvis”

(Det kan også være sætninger med “om” eller “i fald”, når det har samme betydning som “hvis”.)

For eksempel: Hvis nogen rydder op her, hvem er det så? 

Og nu skal vi helt ned i dynget og kigge på nogle sammensatte navneord…

5) “Dansklærer” eller “dansk lærer”? 

Sammensatte navneord… 

En evig klassiker, som har givet enhver sprognørd med respekt for sig selv krampe i ansigtet.

For:

Har du en dansklærer? Altså en lærer, som underviser dig i dansk? 

Eller har du en dansk lærer? Altså, en lærer, som er… dansker? 

Det har ført mange sjove misforståelser med sig, når de sammensatte navneord holder lidt for god afstand.

Et par af mine personlige favoritter: 

Ældrebolig – eller ældre bolig

Lammekotelletter – eller lamme kotelletter

Ringeklokke – eller ringe klokke?

Toiletruller – eller toilet ruller?

Krondyrlever – eller krondyr lever?

Træstammer – eller træ stammer?

Og en evergreen: 

Mormorboller – eller mormor boller?

Misforståelserne står i kø. Latterliggørelsen venter lige om hjørnet.

Så her får du en nem huskeregel: 

Du skal sige ordet højt.

Ligger trykket på første del (for eksempel: dansklærer), så er det et sammensat navneord.

Ligger det største tryk i udtalen på andet led (for eksempel: dansk lærer), så skal du bruge et mellemrum. 

Selv husker jeg det bedst på forskellen på nøgenfotograf og nøgen fotograf.

Du må helst ikke spørge mig hvorfor… 

Men det giver da billeder på nethinden. Ikke? 

6) “Nød til” eller “nødt til”? 

Det afhænger lidt af, om du er et egern… 

Fejlen er endnu et eksempel på, at vores talesprog smitter af på vores stavemåder. 

Selvom jeg er stor fortaler for, at vi skriver mere, som vi taler, så dur det jo ikke rigtigt, at vi skriver noget direkte forkert. 

At være “nødt til noget” betyder, at noget er nødvendigt.

At være (en) “nød til noget” betyder vel nærmere, at du ikke er særlig… kompetent? . 

Huskeregel: 

Smid nu bare et “t” ind i “nødt” – med mindre du taler om valnødder, hasselnødder eller andre former for nødder. 

Så er alle med. 

7) “For” eller “får”? 

Disse to bytter mine fingre om på jævnligt, hvis jeg ikke holder dem i ultra kort snor.

Om det er, fordi tasterne sidder tæt på hinanden, eller jeg er vestjyde, må jeg være svar skyldig på. 

Det er ikke, fordi jeg ikke ved, at “får” er et verbum, mens “for” har noget sværere ved at bestemme sig for, hvor den egentlig hører hjemme. 

De driller bare. Ikke?

Korrekt og forkert brug af “får”

Får vi aftensmad klokken 18? 

Får min skyld ingen alarm.

Korrekt og forkert brug af “for”

Det ved jeg ikke, for jeg har ikke hørt noget.

Du for pengene tilbage, hvis kjolen ikke passer. 

Og så er der jo også den uldne slags får. Men dem giver vi os ikke i kast med nu…

via GIPHY

8) “Ende” eller “ene”?

Som om de stumme d’er ikke havde nok stavebøffer på samvittigheden – som i vist/vidst-problematikken – kommer her endnu én: 

Endelserne på navne- og udsagnsord bliver byttet rundt. 

Navneord i bestemt flertalsform skal have et “ene” i enden. 

Udsagnsord (i lang tillægsform) skal ende på… ende

Et klassisk eksempel: 

“Løbende” betyder, at bevægelsen er i gang.

For eksempel: Han er løbende mod mållinjen. 

“Løbene” er flertalsformen af “et løb”.

For eksempel: Løbene blev aflyst på grund af Covid-19.

Huskeregel:

Hvis du kan sætte “en” eller “et” foran ordet i ental, skal det slutte på “ene”.

Et løb > Løbene. 

Er der tale om et udsagnsord, hvor nogen er i færd med at gøre det, skal det slutte på “ende”. 

Han løber > han er løbende. 

9) “Køre” eller “kører”?

Mangt et nutids-r har lidt en krang skæbne på tastaturets skafot. 

Amputerede udsagnsord, der kunne farve sproget, ligger blødende tilbage og mangler et af sine vigtigste lemmer. 

Det er ondskab i fuld skala. Det gør ondt at se på.

Ofte er det udsagnsord, der ender på “re”, som er i fare for at få sat nutids-r’et af.

Nogle klassikere (det korrekte ord er markeret med fed): 

“Jeg køre/kører mig en tur”

“Vi ændre/ændrer på vores logo”

“Jeg diskutere/diskuterer det med chefen i morgen”

Huskeregel:

Er du i tvivl, om der skal nutids-r på, så prøv at bytte udsagnsordet ud med et, hvor det er mere tydeligt. 

Prøv for eksempel: 

“Jeg køre cykler mig en tur”

“Vi ændre danser vores logo” (Pssst! Det burde langt flere gøre!)

“Jeg diskutere drøfter det med chefen i morgen”

10) “Synes” eller “syntes”?

Jeg har stilfærdigt bemærket, at vi her er midt i en evolution. 

For selvom en bytten rundt på “synes” og “syntes” har været gængs længe, så er vi nu havnet et sted, hvor mange – særligt yngre personer – kommer rundt om problemet ved bare at skrive “sys” til det hele. 

(Ja, ja. Sproget skal også udvikle sig. Den kamp gider jeg ikke tage.)

Hvis du gerne vil skrive det korrekte, så får du uddybningen her: 

“Synes” er noget, du gør nu.

“Syntes” var noget, du gjorde før nu. Tidligere. I går. For en måned siden. Whenever. 

Så når du skriver “Jeg syntes, at kjolen er pæn”, så skriver du egentlig, at det var noget, du syntes engang.

Ikke nu. 

11) “I morgen” eller “imorgen”?

De færreste kan sige sig fri for i en snæver vending at have skrevet: 

“Vi ses imorgen.” 

Jeg indrømmer gerne.

Det er en klassisk stavebøf, og den får følgeskab af en række kække venner:

Idag i dag

Iaften i aften

Igår i går

De skal holde afstand og spritte af. Så undgår vi, at flere bliver smittet.

12) “Gjordt”, “gjord” eller “gjort”?

Ahhh… endnu engang driller d’erne. Aner vi et tema?

Vi slutter listen over klassiske stavefejl med gjort.

Som min gamle dansklærer sagde:

Den, der skriver d i gjort
Han skal ha’ sin hale smurt

Og så snakker vi ikke mere om “d”.

Værdige kandidater, som ikke kom med på listen

“Kilomet” 

Det hedder en “kilometer”, uanset om der er tale om 10, en enkelt eller en halv. Det hedder jo heller ikke “en met” og “to meter”, vel? 

“Selvskab”

Med mindre du har med en form for fysisk skab at gøre, så staves det “selskab”.

“Afsted”

Her skal du lige have et mellemrum ind. Det hedder “af sted”.

“Hovede”

Du ville gerne skrive i flertal, men gik i stå på halvvejen? Det hedder “hoved” i ental og “hoveder” i flertal.

Og så får du en sidste stavefejl, som i journalistkredse er en klassiker. 

En klassiker, fordi enhver journalistpraktikant på et trykt medie i provinsen har levet sit liv i grundangst for at komme til at begå den: 

Onsdag er der “fællespisning” i forsamlingshuset

Hvis du undrer dig, så stav dig lige igennem sætningen igen.

Der skal et “s” mere ind, hvis det ikke skal lugte virkelig fælt i gildesalen dagen efter… 

Få guiden til bedre hjemmesidetekster

Selvom stave- og kommafejl på hjemmesiden kan irritere dine besøgende, så er der en endnu større fejl, som virkelig koster kunder. 

Den hjælper jeg dig med at undgå i denne guide. 

Brug for hjælp til dine tekster?

Når du skriver dit navn og telefonnummer nedenfor, ringer jeg dig op (til en uforpligtende snak) inden for 24 hverdagstimer.

2 Kommentarer

  1. Rikke Ravn

    Ninna… Jeg elsker dig… That is all ❤️ Kh en sprognørd

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forfatteren

Hvem skriver? 

Ninna Andreasen, journalist.

Jeg er uddannet journalist og har specialiseret mig i content marketing.

Det har jeg, fordi jeg tror på, at fremtiden tilhører de virksomheder, der har oprigtig empati for deres målgruppe og hjælper dem – frem for at kvæle dem med salgsgas.

Jeg driver Contentsnedkeren.

Min mission er at hjælpe virksomheder til at få nye kunder og større salg gennem godt online indhold.

Det gør jeg ved at hjælpe dig med din content marketing-strategi, producere indhold og skrive tekster, som giver dig salg og loyale kunder.

 

Lad os holde kontakten

Kontakt Contentsnedkeren

Ring til mig direkte på 42 64 24 70 (hverdage mellem kl. 8 og 17), eller send en besked samt dine kontaktoplysninger nedenfor.

Jeg ringer til dig inden for max 24 hverdagstimer.

Så tager vi en (uforpligtende) snak om, hvad din markedsføring har brug for netop nu – og om jeg er den rette til at hjælpe dig.

Læs også

Flere indlæg om emnet

 

Sådan bruger du storytelling i din branding og markedsføring

Storytelling i din branding og markedsføring gør dine budskaber mere lækre og forståelige for dine potentielle kunder. Sådan bruger du det.

Share This