-----------------------------------

Sådan bruger du storytelling i din branding og markedsføring

af Skrivetips

Storytelling virker i både branding og direkte markedsføring. 

Det gør det, fordi historiefortællingen er så nedarvet i os mennesker, at vi kan formen på rygraden. 

Formen betyder, at vi automatisk lytter, fordi der bliver opbygget spænding. Den samme metode kan du bruge, når du brander din virksomhed – og endda helt ned i konkrete salgstekster. 

Jeg viser dig, hvordan du konkret bruger storytelling i din virksomhed i dette blogindlæg.

Bemærk: I indlægget skelner jeg mellem branding og markedsføring. Det gør jeg, fordi der er forskel på den direkte markedsføring, du sender ud til din målgruppe (eksempelvis opslag og annoncer på sociale medier eller nyhedsbreve) og på at bruge storytelling til at definere dit “brand”. Det vender jeg tilbage til.

Men først: Den relativt dødsyge leksikalske definition.

Hvad er storytelling i det hele taget?

Storytelling er at bruge historiefortællende elementer i dine tekster, videoer eller andet branding- og markedsføringsmateriale.

Det er en teknik til at få din målgruppes opmærksomhed og fastholde dens engagement.

Du pakker budskabet ind i en historie, fordi det er lettere for din målgruppe at huske end tørre fakta.

Når vi fortæller hinanden historier, bygger vi spænding op. Enten ved at åbne et “story loop” eller ved at fokusere på heltens kamp (som vi kan spejle os i) mod skurken.

Hvordan bruger du storytelling i din direkte markedsføring?

Direkte markedsføring er eksempelvis det, du gør, når du skriver nyhedsbreve eller annoncetekster til din målgruppe.

Du kan eksempelvis bruge storytelling ved at åbne dine tekster med en vild, sjov, rørende, interessant eller sensationel historie.

På den måde “hooker” du din læser og fanger hendes interesse – så hun læser videre og faktisk får dit budskab med.

Brug for et eksempel?

“Jan hørte pludselig et kæmpe brag!

Appelsiner, mælk og rugbrød væltede ud af indkøbsposerne på parkeringspladsen. Hans puls galopperede af sted. Da han vendte sig rundt, gik det op for ham: Cyklerne i stativet var væltet ind i hans parkerede bil. “Det bliver en dyr omgang,” tænkte han, da han kiggede på den 30 centimeter lange rids i lakken.

Da han kom hjem, sagde Jans kone, at han skulle ringe til os. Det kunne jo ikke skade at høre. Og det var en klogbeslutning. 

Lakskaden kostede nemlig ikke Jan en krone. De er dækket i vores kaskoforsikring.” 

Er det lidt langt for at nå frem til pointen?

Ja.

Er det et lidt cheasy eksempel, fordi jeg ikke kunne finde på noget bedre?

Jeps.

Men er det ikke også liiiidt mere spændende end “Hej, vi har lakskader inkluderet i kaskoforsikringen”?

Det skulle jeg mene.

Brug storytelling i dine salgs- og markedsføringstekster til at:

  • Male dine kunders problemer større og mere tydelige
  • Fange deres opmærksomhed
  • Fastholde dem, indtil de får pointen

Brug mikro-historier på Facebook, Instagram, LinkedIn eller i nyhedsbrevet. Nogle gange virker de endda også rigtig godt i annoncer! 


Hvad er storytelling i branding?

Storytelling i branding (det vil sige i den kommunikation, som du pakker din virksomhed ind i, som ikke nødvendigvis skal give direkte salg, men positionere din virksomhed) handler om mere end at få “medicinen til at glide ned”. 

Du drysser ikke bare lidt historie-tryllestøv ud over dit brand for forfængelighedens skyld. Du forvandler din branding til et regulært eventyr.

Storytelling i branding handler om at få din kunde til at se sig selv som helten i historien

I enhver god historie står helten nemlig med et problem, og h*n har brug for nogens hjælp til at løse det. 

Når du bruger storytelling i din branding, hjælper du din kunde med at se sit problem tydeligt – men også med at se din virksomhed som modgiften til problemet. 

Forvirret? 

Hæng i. Nu svinger jeg lige lidt med et lyssværd.

Storytelling i branding – klassikeren, der hjælper dig med at forstå det

I “Star Wars – A New Hope” møder vi Luke Skywalker.

Han er helten, men en historie med en helt uden problemer er… ekstremt kedelig

Formlen på næsten enhver Hollywood-blockbuster (inklusive Star Wars) ser sådan her ud:

En helt… (Luke Skywalker)

Har et problem (Han skal lære at blive en jedi)

Og møder en hjælper (Obi Wan Kanobi)

Som giver ham en plan (At lære Luke at stole på “The force”)

Og opfordrer til handling (Han skal af sted for at bekæmpe “The Impire”)

Der ender med succes (Luke lærer at bruge “The force”)

Og hjælper ham med at undgå (Oprøret undgår nederlag)

Historieformlen virker stort set hver gang.

(Men lad være med at bruge den på underlige franske kunstfilm fra 70’erne…)

Når vi bruger storytelling i branding, kan vi bruge nøjagtigt samme formel. 

Princippet har jeg tyvstjålet fra en fantastisk bog, som hedder Building a Storybrand af Don Miller. Den kan du finde overalt. Køb den, lån den, stjæl den. Anything. Den er genial.

Mange tror, at storytelling i brandingen handler om at fortælle virksomhedens historie. Men faktisk er det langt mere effektivt at vende konceptet 180 grader.

Så lad os overføre principperne fra filmverdenen til en virksomheds brand.

Sådan brander du din virksomhed med storytelling

Helten i historien er din kunde. Du/din virksomhed er hjælperen.

Er der noget, vi bekymrer os om, er det nemlig os selv og vores egne problemer. Det gælder også for dine kunder. Og er der noget, der skærper vores opmærksomhed, er det en gennemført skurk. 

Så når du bruger storytelling med kunden i hovedrollen, bliver din branding skarp. 

Du får 1) opbygget spænding og sat en tyk streg under dine kunders problemer, så de ser dem, og 2) får positioneret dig selv som eksperten, der kan hjælpe. 

Smart, ik? 

I praksis kan du bruge storytelling til at bygge dit brand – din fortælling til kunderne.

Hvordan?

Sådan her:

(Helten og problemet) 

En soloselvstændig konsulent får ikke nok salg ud af sin markedsføring. Det er dyrt. Hun er forvirret og modløs over, at det ikke virker. 

(Hjælperen, som giver en plan og opfordrer til handling) 

Men så møder hun mig – Contentsnedkeren – som viser hende en plan i fire trin for, hvordan hun får styr på sin markedsføring. 

Hun skal: 

  1. Kontakte mig for, så vi afklarer, hvad hun i virkeligheden har behov for
  2. Vi lægger en plan sammen
  3. Jeg skriver hendes tekster, producerer hendes indhold og sætter hendes systemer i gear
  4. Hun kommer med rettelser, og jeg leverer 

(Der ender med succes / og hjælper hende med at undgå)

Så får hun større kundeflow og undgår stress over alle sin markedsføring, når hun hellere ville fokusere på sin forretning. 

Helten – kunden – har nu gennemgået en forvandling

Før købet var hun forvirret, irriteret og uforstående over for sit manglende kundeflow. 

Efter købet kan hun fokusere på sin faglighed og det, som hun er dygtig til – i stedet for at bruge timevis på YouTube med videoer om alt fra Facebook-annoncering til tekstforfatning. 

(Jeg beklager, at jeg brugte mig selv som eksempel… ej, det gør jeg faktisk ikke, det er jo min blog)

Sådan indkapsler du storytellingen i dine tekster

Når du har dit storytelling framework på plads, så kan du bruge det i dine tekster på eksempelvis hjemmesiden.

Konkret gør du det ved at:

  • Beskrive din typiske kunde (helten) og hans/hendes problem (skurken)
  • Iscenesætte din virksomhed som hjælperen, der giver helten en plan til at vinde over skurken
  • Forklare, hvilken forandring helten har gennemgået, og hvordan hans/hendes liv ser ud, når de har opnået succes

På den måde indkapsler du dit brand i et eventyr.

Opsummering: Gør din kunde til helten

Når du bruger storytelling i brandingen af din virksomhed, handler det om at gøre kunden – ikke din virksomhed – til helten.

Enhver historie bliver levende af de problemer og konflikter, helten løber ind i. Mal din idealkundes problemer op, og positionér din virksomheden som hjælperen i historien.

Det gør det ultra klart for din målgruppe, hvad du kan hjælpe med – og det hjælper den med at forstå sine egne problemer og udfordringer.

Hent guiden til hjemmesidetekster, der sælger

I sidste ende er det altid dine tekster i din branding og markedsføring, som afgør, om dine potentielle kunder vælger dig. 

Derfor har jeg lavet denne guide til, hvordan du undgår den ene fejl, som får kunderne til at forlade din hjemmeside uden at købe.

Den koster dig 0 kroner. 

Du hapser den lige her ved at klikke på billedet nedenfor.

Brug for hjælp til dine markedsføringstekster? 

Du er velkommen til at booke 20 minutters gratis og uforpligtende sparring på din nuværende markedsføring. 

Du kan eksempelvis bruge sparringen til at blive klar over: 

  • Om dine hjemmesidetekster er gode nok eller skal laves om
  • Om du kan få mere ud af din markedsføring på sociale medier
  • Om dit nyhedsbrev kan sælge bedre, hvis du justerer i det eller får skrevet andre salgstekster

Eller du kan få input til, hvordan dit samlede markedsføringssetup er skruet sammen. 

Book 20 minutters uforpligtende sparring her:

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forfatteren

Hvem skriver? 

Ninna Andreasen, journalist.

Jeg er uddannet journalist og har specialiseret mig i content marketing.

Det har jeg, fordi jeg tror på, at fremtiden tilhører de virksomheder, der har oprigtig empati for deres målgruppe og hjælper dem – frem for at kvæle dem med salgsgas.

Jeg driver Contentsnedkeren.

Min mission er at hjælpe virksomheder til at få nye kunder og større salg gennem godt online indhold.

Det gør jeg ved at hjælpe dig med din content marketing-strategi, producere indhold og skrive tekster, som giver dig salg og loyale kunder.

 

Lad os holde kontakten

Kontakt

Send mig en mail her

 

Du er velkommen til at sende mig en mail via formularen nedenfor, hvis du ønsker at booke et afklaringsmøde eller en bestemt ydelse. Du kan også fange mig på telefonnummer 4262 2470 på hverdage mellem klokkn 8 og 17.

Læs også

Flere indlæg om emnet

 

Share This