-----------------------------------

Sådan skriver du en pressemeddelelse og får omtale i medierne

af | PR

En pressemeddelelse kan være et vigtigt redskab til at få medieomtale af din virksomhed, organisation, politiske sag – eller hvad du nu gerne vil sætte en dagsorden i forhold til.

Som journalist har jeg modtaget tusindvis af pressemeddelelser – og som pressekonsulent har jeg skrevet og sendt rigtig mange. 

Erfaringerne fra begge sider af bordet får du her, så du øger chancen for, at din pressemeddelelse rent faktisk bliver vekslet til medieomtale. 

I denne artikel lærer du: 

Hvad er en pressemeddelelse? 

En pressemeddelelse er et oplæg til en historie, du gerne vil have et medie til at bringe. 

Du kan se den som en appetitvækker, der skal få mediet til at interessere sig for din historie og senere hen dække den.

Virksomheder, interesseorganisationer, politikere og andre, som gerne vil sætte en dagsorden i medierne, bruger ofte pressemeddelelser til at give journalisten den vinkel, de mener, historien bør have.

Det er både en fordel for dig som afsender og for mediet:

  • Journalisten får nys om en historie, vedkommende måske ikke ellers ville have opdaget – eller skulle have brugt tid på at researche fra bunden
  • Afsenderen (virksomheden, organisationen, politikeren og så videre) får omtale – og forhåbentlig med den vinkel, vedkommende ønsker

Pressemeddelelser kan du både bruge, når du vil pitche en historie til aviser, netmedier, radio og tv. 

Hvordan skriver man en pressemeddelelse?

Først og fremmest skal en pressemeddelelse have en vinkel. 

En vinkel er et bestemt perspektiv og det vigtigste element i historien. Vinklen indgår oftest i overskriften på pressemeddelelsen.

Du kan bruge et gammelt journalisttrick til at finde din vinkel på historien.

“Jeg vil fortælle, at…”-tricket. 

For eksempel: 

“Jeg vil fortælle, at… En ny grillbar åbner i Horsens”

I det tilfælde er vinklen, at der åbner en ny grillbar i Horsens. 

Tricket hjælper dig med at koge din historie ned til én sætning. Den sætning er din vinkel.

Sådan bygger du en pressemeddelelse op

En pressemeddelelse er bygget op som en avisartikel. 

Det vil sige, at den indeholder:

  • En rubrik med din vinkel (en overskrift, som er æggende, vækkende og dækkende og fanger journalistens interesse)
  • En underrubrik (en underoverskrift, som folder historien lidt mere ud)
  • En brødtekst (som folder historien endnu mere ud)
  • Eventuelt en faktaboks med yderligere informationer og billeder, mediet kan bruge

Én ting er den formelle form. Noget andet er at skrive pressemeddelelsen, så den vækker interesse for medierne. 

Her skal du vide to vigtige ting om journalister: 

  1. Journalister har kun én herre: Deres læsere, lyttere eller seere
    Deres job er at bringe historier, som beriger deres læsere – ikke at reklamere for dig
  2. Journalister arbejder ud fra en række nyhedskriterier
    Lever din historie ikke op til minimum to og gerne flere af disse kriter, så vil journalisten højst sandsynligt takke nej tak

Journalistens målgruppe er vigtigere end dit ønske om omtale

Når du vælger, hvilke medier du vil forsøge at “sælge” din historie til, skal du altså sætte dig ind i det. 

Hvilken målgruppe har mediet? Er din historie interessant for mediets lyttere, læsere eller seere? 

Lad os fortsætte med grillbar-eksemplet: 

Du har etableret en ny grillbar i downtown Horsens. Den historie vil du gerne have ud i medierne, så du får synlighed, folk lærer dig at kende og kommer og spiser i din grillbar.

Hvilke medier ville det være mest relevant for dig at få omtale i, hvis målet er flere kunder?

Nok mere Horsens Folkeblad end Børsen, ikke? 

Og mon ikke også Horsens Folkeblad – hvis målgruppe er folk i nærområdet – vil være mere interesserede i at dække historien end Børsen? 

Derfor: Overvej nøje, hvilken målgruppe mediet har, inden du skriver pressemeddelelsen og sender den.

Nyhedskriterierne afgør, om din pressemeddelelse er interessant

Mange virksomheder begår den grundlæggende fejl, at de ikke sætter sig ind i journalisters mindset. 

Journalister er fagligt opdraget med fem grundlæggende nyhedskriterier. De er: 

  • Aktualitet
    Det er lige sket, sker nu eller sker snart.
  • Væsentlighed
    Historien har en grundlæggende betydning (for mediets brugere). Enten, fordi det har konsekvenser for mange eller store konsekvenser for nogle.
  • Identifikation
    Mediets brugere kan identificere sig med historien. De tænker for eksempel “Gid, det var mig” eller “Godt, det ikke er mig”.
  • Sensation
    Noget ved historien er fascinerende, uventet, chokerende eller unormalt og anderledes.
  • Konflikt
    Sager eller personer er på kollisionskurs med hinanden. For eksempel at en part kritiserer en anden part.

Hvis vi tager eksemplet fra før med grillbaren i Horsens, hvordan passer den så ind i nyhedskriterierne i forhold til medierne Horsens Folkeblad og Børsen? 

Horsens Folkeblad: 

Aktualitet
Ja, det er lige sket, at grillbaren er åbnet. 

Væsentlighed
Ja, det er en væsentlig nyhed for et lokalsamfund, når nye virksomheder åbner og lukker.

Identifikation?

Måske kan læseren identificere sig med den nye selvstændige, som fortæller sin historie.

Sensation?
Ikke rigtigt, vel? En grillbar, der åbner, sker jo jævnligt… 

Konflikt?
Umiddelbart ikke

Ok. I tilfældet med grillbaren i Horsens kan vi altså vinge af ved to (måske tre) nyhedskriterier. Der kunne være en god chance for, at Horsens Folkeblad ville bringe historien. 

Men hvad så med dagbladet Børsen? 

Aktualitet?

Tja… det er det jo sådan set. 

Væsentlighed?

De fleste læsere af Børsen bor formentlig ikke lige præcis i Horsens. Læserne af Børsen holder avisen for at være opdateret på aktiemarkedet og erhvervslivet. Åbningen af en grillbar er for lille en historie.

Identifikation? 

Måske… men så alligevel ikke rigtigt, vel? Hvorfor skulle den gennemsnitlige læser af Børsen identificere sig med en grillbarejer fra Horsens?

Sensation?

Nej. Det er ikke uventet, chokerende, fascinerende eller anderledes at åbne en grillbar.

Konflikt?

Nope.

Historien om en ny grillbar i Horsens ville have meget svært ved at nå spalterne i Børsen. Der skulle noget sensationelt, en konflikt eller et mere generelt problem eller en tendens til at løfte historien. 

Men hvis man nu virkelig gerne ville have sin grillbar omtalt i Børsen, hvad kunne man så gøre? 

Det kunne eksempelvis være at forsøge at sætte historien ind i en større og mere generel kontekst. For at give den væsentlighed.

Kunne du undersøge, om der er en tendens til at flere grillbarer lukker eller åbner? Og kunne grillbaren så være en case – altså, et eksempel – på det? 

Så kunne du måske gøre historien væsentlig for Børsen. 

Det ville kræve, at du gik mere journalistisk til værks og tænkte: 

“Hvis jeg var journalist på Børsen og havde deres målgruppe, hvilken historie ville så være interessant for mig at dække?”

Hvordan skal en pressemeddelelse layoutes?

Der er ingen faste regler for, hvordan en pressemeddelelse skal layoutes. Du kan skrive den i et almindeligt Word-dokument eller direkte ind i en mail.

Men her er nogle tips:

  • Hold pressemeddelelsen på maks en A4-side
  • Byg den op med overskrift, underoverskrift og brødtekst + eventuelt en faktaboks
  • Vedlæg relevante billeder i god opløsning

Hvordan udsender man en pressemeddelelse? 

Du kan sende en pressemeddelelse til medier på flere måder. 

Her er de tre typiske:

Tjenester til udsendelse af pressemeddelelser

Det kan eksempelvis være via Ritzau eller MyPressWire, hvor du betaler for adgang til tjenesternes databaser over medier og journalister og sender pressemeddelelsen den vej.

Fordele: Du får pressemeddelelsen ud til mange, og du er sikker på, at de får den.

Ulemper: Journalister kan godt lide at have en historie for sig selv. Ved at sende til mange på én gang risikerer du, at medierne ikke tager historien, fordi de ikke har den alene. 

Send pressemeddelelsen direkte til mediet

På de fleste mediers hjemmesider kan du finde en mailadresse til redaktionen. Her kan du sende din pressemeddelelse til. 

Fordele: Du får sendt pressemeddelelsen direkte til mediet, som ikke afskriver den, fordi de ikke har den “solo”.

Ulemper: Medierne modtager rigtig mange henvendelser. Derfor kan din pressemeddelelse drukne i mængden.

Kontakt journalisten, før du sender pressemeddelelsen

Den mest effektive metode, som jeg har haft succes med som pressekonsulent, har været at kontakte en specifik journalist direkte – helst over telefonen – pitche historien til dem overordnet og bede om lov til at sende en uddybende pressemeddelelse til dem. 

Fordele: Du øger chancen for, at journalisten bliver interesseret i historien, fordi du har pitchet den til dem først, og de har bedt om uddybende information.

Ulemper: Det kræver, at du laver lidt research på ikke kun mediet og dets målgruppe, men også på, hvad den enkelte journalist skriver om. Der er ikke meget ved at forsøge at pitche en historie om en grillbar til en journalist, der primært dækker kriminalstoffet eller byrådet. 

Nogle journalister synes også, det er irriterende at blive ringet op, mens de har travlt. Så tag bestik af situationen og hav fingerspidsfornemmelse.

Prøv nu bare – journalisterne bider ikke 

I langt de fleste tilfælde har du ikke nødvendigvis behov for en pressemeddelelse. 

Stik du bare journalisten et kald og tag en stille og rolig snak. De bider ikke. 

Har du behov for professionel hjælp fra en uddannet journalist med erfaring med at få historier i medierne? 

Så kontakt mig via formularen nedenfor for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig. 

Få omtale i medierne

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forfatteren

Hvem skriver? 

Ninna Andreasen, journalist.

Jeg er uddannet journalist og har specialiseret mig i content marketing.

Det har jeg, fordi jeg tror på, at fremtiden tilhører de virksomheder, der har oprigtig empati for deres målgruppe og hjælper dem – frem for at kvæle dem med salgsgas.

Jeg driver Contentsnedkeren.

Min mission er at hjælpe virksomheder til at få nye kunder og større salg gennem godt online indhold.

Det gør jeg ved at hjælpe dig med din content marketing-strategi, producere indhold og skrive tekster, som giver dig salg og loyale kunder.

 

Lad os holde kontakten

Kontakt Contentsnedkeren

Ring til mig direkte på 42 64 24 70 (hverdage mellem kl. 8 og 17), eller send en besked samt dine kontaktoplysninger nedenfor.

Jeg ringer til dig inden for max 24 hverdagstimer.

Så tager vi en (uforpligtende) snak om, hvad din markedsføring har brug for netop nu – og om jeg er den rette til at hjælpe dig.

Læs også

Flere indlæg om emnet

 

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Share This