Tekster til hjemmeside

Forvandl dine besøgende
til betalende kunder

Dit website sælger for dig døgnet rundt.

Men sælger det nok?

Få tekster til hjemmesiden skrevet af en professionel tekstforfatter, og konvertér hjemmesidetrafik til betalende kunder.

Det er ordene på dit website,
der sælger for dig.

Mange virksomheder spilder tusindvis af kroner på et nyt, flot website.

Det er nemlig ikke design og billeder alene, der får dine ydelser over disken.

Det gør de rigtige ord.

Resultatet af dårlige tekster til hjemmesiden er, at kunder forlader dit website – selvom de burde have købt.

Det vil Contentsnedkeren ikke ha’.

Jeg skriver dine hjemmesidetekster, så kunderne kontakter dig for et tilbud, trykker på købsknappen eller tilmelder sig dit nyhedsbrev.

Tekster til hjemmeside

Dem har jeg allerede hjulpet

Anne fik et solidt fundament for sin markedsføring

Ninna fangede lige med det samme mine tanker om, hvad det egentlig er, jeg vil med AluConsult.

Hun fik det gjort langt mere tydeligt og enkelt – både på skrift, men også for mig, når jeg skal sige det højt.

Anne Deacon Juhl

Ejer, AluConsult

Knud fik en professionel hjemmeside

Vores hjemmeside var håbløs, gammel og ude af trit med dagens krav. Nu er den moderne og giver en kort og præcis præsentation af Heinsen & Agger til vores kundesegment.

Jeg frygtede, at det ville stjæle en masse af min tid, men processen har været professionel fra start til slut.

Knud Heinsen

Indehaver, Heinsen & Agger

Grønne Tage får trafik til hjemmesiden

I forbindelse med et projekt om Grønne Tage, så var det naturligt for os at tage kontakt til Ninna for at høre, om hun var så god som hun lyder til at være.

Svaret er et helt klar ja.

Super god dialog gennem hele projektet og en høj kvalitet, deadlines blev holdt, gode tekster og godt struktureret. Herfra skal lyde en klar anbefaling.

Flemming Handberg

Partner, Stay Local

Nye tekster til hjemmeside – hvad er processen?

Tre trin til dit nye skarpe website

#1: Vi afklarer opgaven

Vi begynder med at afklare opgaven.

Jeg stiller en masse spørgsmål om din forretning, dine produkter og din målgruppe.

Vi vender, om du har brug for et nyt design til dit website, eller vi bruger dit nuværende.

l

#2: Jeg skriver

Jeg researcher i nødvendigt omfang online, ved at tale med dig og eventuelt dine kunder.

Derefter producerer jeg tekster og indhold til dig.

Har du brug for re-design af din hjemmeside, kan jeg stå for projektledelsen.

b

#3: Du får leverancen

Du får indhold og tekster til feedback. Du har som udgangspunkt tre dage til rettelser.

Jeg leverer rettet indhold til dig. Ønsker du det, lægger jeg hjemmesidetekster på for dig – og ellers rådgiver jeg dig om, hvordan du gør det bedst.

Book en (gratis og uforpligtende) samtale.

Snup guiden til tekster til hjemmeside

(Den koster 0 kroner)

Spørgsmål om tekster til hjemmeside?

Her er svar på nogle af de typiske

“Skriver du SEO-tekster?”

Alle tekster til hjemmesider, som jeg har fingrene i, bliver optimeret til Google.

Det vil sige, at de bliver skrevet med udgangspunkt i vigtige søgeord for din forretning.

Nogle gange kræver arbejdet med at blive fundet på Google dog mere knofedt.

Du kan læse mere om SEO-tekster her.

“Jeg har allerede en hjemmeside. Kan du hjælpe?”

Selvfølgelig.

Jeg hjælper dig gerne, hvis du allerede har en hjemmeside.

Her tager vi også hensyn til designet, så teksterne passer ind i det.

Kontakt mig her for at høre nærmere.

 

“Jeg har ingen hjemmeside. Hvad gør vi?”

Vi begynder med at tage en snak om, hvilke og hvor mange sider og tekster du har behov for.

Jeg kan hjælpe dig med en pakkeløsning på design af en hjemmeside og tekster til den i samarbejde med mine samarbejdspartnere.

Du kan se et eksempel på en samlet løsning med både design, hosting og hjemmesidetekster her.

Min erfaring er, at processen bliver lettere, når du har én tovholder på projektet. Det kan enten være, at tekstforfatteren lægger en plan for hele dit website og kommunikerer med webdesigneren, eller at webdesigneren beder tekstforfatteren skrive hjemmesidetekster til specifikke sider. 

Book 30 minutters (gratis og uforpligtende) sparring eller kontakt mig på ninna@contentsnedkeren.dk.

“Din stil passer ikke til min virksomhed. Kan du skrive mine tekster til hjemmesiden anderledes?”

I mit arbejdsliv har jeg blandt andet skrevet for en lokalavis, en online tabloidavis, en statslig styrelse, en interesseorganisation og en it-virksomhed.

Når jeg skriver for Contentsnedkeren, skriver jeg, som jeg selv snakker.

Det er anderledes, når jeg skriver hjemmesidetekster for kunder.

Jeg sætter mig grundigt ind i din virksomheds “tone of voice”, så teksterne på dit website passer til dig og rammer din målgruppe.

“Hvorfor skal jeg vælge en tekstforfatter til min hjemmeside? Kan jeg ikke bare skrive selv?”

Joeh… Det kan du da. Lidt ligesom jeg kan bygge min egen carport.

Men jeg har ti tommelfingre og saver dårligt, så resultatet ville nok blive ringe.

Tekster, der giver kunder og salg, er et håndværk – nøjagtigt som det at bygge en carport.

Så lad mig stille modspørgsmålet:

Ville du sætte en journalist til at lave din carport?

En investering i tekstforfatning til hjemmesiden er en investering i et af dine vigtigste salgskanaler: 

Din virksomheds “hjem” på nettet, hvor kunderne tjekker dig ud og beslutter sig for, om de skal handle med dig. 

Tekstforfatter til hjemmesiden

Derfor skal du vælge mig til at skrive dine tekster til websitet

✓ Jeg er uddannet journalist og har i +10 år arbejdet med digital kommunikation

Min solide erfaring med at skrive til forskellige målgrupper giver dig vedkommende tekster, der bliver til sorte tal på bundlinjen.

✓ Jeg har løbende efteruddannet mig i digital markedsføring

Det betyder, at jeg har den nyeste viden og de bedste værktøjer til at skrive tekster, som får dine kunder til at kontakte dig og købe.

✓ Jeg er på dit hold. Din succes er min succes

I mig får du en leverandør, som går lidt længere end de fleste for at sikre dig gode resultater.

Mit mål er, at du får større omsætning ud af dit website, dine sociale medier og nyhedsbreve – samtidig med, at du får bedre tid til at passe din forretning.

Læs mere om min faglige baggrund her.

Tekstforfatning til hjemmeside

Derfor skal du vælge mig til at skrive dine tekster til websitet

✓ Jeg er uddannet journalist og har i +10 år arbejdet med digital kommunikation

Min solide erfaring med at skrive til forskellige målgrupper giver dig vedkommende tekster, der bliver til sorte tal på bundlinjen.

✓ Jeg har løbende efteruddannet mig i digital markedsføring

Det betyder, at jeg har den nyeste viden og de bedste værktøjer til at skrive tekster, som får dine kunder til at kontakte dig og købe.

✓ Jeg er på dit hold. Din succes er min succes

I mig får du en leverandør, som går lidt længere end de fleste for at sikre dig gode resultater.

Mit mål er, at du får større omsætning ud af dit website, dine sociale medier og nyhedsbreve – samtidig med, at du får bedre tid til at passe din forretning.

Læs mere om min faglige baggrund her.

Priser

Hvad er din investering i tekster til hjemmesiden?

 

Du får altid et tilbud, som er skræddersyet dit behov, når du vil have skrevet tekst til hjemmesiden.

Min timepris på enkelttimer er 950 kroner.

Og inden du slår en baglæns salto på vej ud af døren, er her nogle konkrete priseksempler på tekstforfatning til hjemmesiden:

  • En salgsside (der faktisk får varer over disken) på 500-1000 ord = 5 timers interview, research, planlægning, skrivearbejde og redigering = 4.700 kroner.

  • En om os-side (der med stor sandsynlighed er den mest besøgte på hele din hjemmeside) på 500-1000 ord = 4 timers research, planlægning, skrivearbejde og redigering = 3.800 kroner

  • En kundecase (som inspirerer dine besøgende til også at købe) = 4 timers interview, research, planlægning, skrivearbejde og redigering = 3.800 kroner.

Jo flere sider, du skal have lavet, jo mindre tid bruger jeg typisk på dem hver især. Og du kan sagtens få et fast tilbud på et helt projekt.

Du får altså mere for pengene ved at få lavet flere tekster til din hjemmeside på én gang.

 

Eksemplerne ovenfor er engangsinvesteringer for tekster til hjemmesiden.

De kan tiltrække nye kunder de næste mange år.

Lad os tage en snak om din konkrete situation eller udfordring.

Det koster ikke noget at spørge.

Kontakt mig om
tekster til din hjemmeside

Din hurtigste vej til min kalender er ved at finde et tidspunkt, der passer dig her, og booke 30 minutters afklaringssamtale.

Så tager vi en (uforpligtende) snak om, hvad din markedsføring har brug for netop nu – og om jeg er den rette til at hjælpe dig.

Du kan også skrive til mig på ninna@contentsnedkeren.dk eller via formularen nedenfor.